Velkommen hos Trykkehænder!

Mit navn er Henriette Jensen og jeg tilbyder forskellige behandlinger indenfor zoneterapi – fodzoneterapi og ansigtszoneterapi. Behandlingerne kan bruges til specifikke fysiske eller mentale problematikker, men kan også sagtens anvendes som ren velvære eller som sygdomsforebyggende behandlinger. Herudover er jeg under uddannelse til kostvejleder og kan således tilbyde hårcelle-analyse med kostvejledning. Jeg tilbyder også øreakupunktur og fysiurgisk massage.

Jeg er RAB – certificeret zoneterapeut, hvilket betyder, at du kan bruge din sundhedsforsikring hos mig eller du kan få tilskud til behandlingen, hvis du er medlem af sygeforsikringen Danmark.

Klinikken ligger på 2.sal i mit eget hjem i et roligt kvarter i Ganløse, så du skal selv kunne klare at gå op ad trapperne – naturligvis helt i dit eget tempo.

Når du kommer i klinikken, kan du møde min hund Asger – men selvfølgelig kun hvis du selv har lyst. Han er det, man kalder for en allergivenlig hund, og jeg har endnu ikke fået tilbagemeldinger om allergiske reaktioner pga. ham.